Foredrag
Tilføjet af Stine Anker , Onsdag den 17. februar 2010, klokken 11:24:13
Som det fremgår af ovenstående annonce, er der foredrag i Andelslandsbyen i Holbæk fredag d. 26. februar 2010 kl. 18-21.
Foredragsholderen er Søren Wiuff, som også er medlem af Lammefjordslauget, og tidligere formand!
Søren Wiuff leverer hovedsageligt til restauranter. Heriblandt Søllerød Kro, Kong Hans og NOMA.
Søren leverer også til Dragsholm Slot, hvor han iøvrigt holder foredrag d. 4. marts 2010 kl. 18.00!! Emnet er slowfood, og hvad er slowfood, så??
Formålet er at sætte fokus på kvalitetsprodukter, at slowfood er en livsform og ikke blot noget man sætter på bordet, at opmuntre til madlavning efter traditionelle metoder og tage sig tid til at lave mad!!
Søren dyrker rigtig mange forskellige grøntsager. Her nævnes et lille udsnit:
Asparges, både hvide og grønne, kartofler, løg og gulerødder i orange, lilla og hvide! Beder, både røde som gule! Og mange forskellige krydderurter!
Men på Sørens hjemmeside aspargesblog.dk kan der læses meget mere om alle de spændende ting han dyrker!
Og ellers mød op til et af hans foredrag, det bliver ikke kedeligt:-)
